Nyheder

Turneringen vender og vi skal til Rughavevej

IMG 1338 1

Sparkær startede efterårets turnering med en hjemmekamp mod Viborg FF – en kamp som endte 3-3 efter 3-0 føring til Sparkær. Kampen viste både Sparkærs styrker og svagheder, for den føring burde aldrig være smidt væk. Og ret beset var det jo tyveri ved højlys dag, selvom VFF-træner Kurt Mogensen nok vil hævde, at det var en taktisk triumf, der ændrede kampen. Set herfra var det nu et Sparkær-hold helt uden styring i 2. halvleg, der smed de 2 point.
Det må ikke gentages, når de rød/hvide søndag eftermiddag kl. 14.00 skal en tur til ”Kongernes By”, som VFF-fansene fredag aften fik fortalt gæsterne fra Vestjylland med en flot tifo på Energi Viborg Arena. Kampen spilles dog i lidt mere ydmyge rammer på træningsanlægget på Rughavevej – sikkert på en kunstgræsbane, selv om der er masser af fine græsbaner!
Men det er betingelserne, og Sparkær-spiller har prøvet det før med succes, og lad det ske igen! Truppen er efter nogle turbulente runder ved at ligne sig selv, og træner Per Vester Sørensen kan sende et hold på banen, der bør kunne matche de unge og teknisk gode VFF-ere. Senest vandt de grønne 2-1 i Mønsted uden dog at være overbevisende, og den kamp afslørede både styrker og svagheder hos VFF-erne.

IMG 1337
Truppen til søndagens kamp

Det skal Sparkærspillerne være opmærksomme på, men hvis de finder takterne fra 2. halvleg i Skals frem igen, så skal der nok komme point med hjem fra Viborg. Og point skal der til i en meget tæt pulje, hvor en sejr betyder topplacering, mens der ikke er langt til bund pladserne med et nederlag. Det bør være motivation nok for Sparkær-spillerne til at gå ud og gi’ den hele armen!
Lad søndagsturen gå til Rughavevej i Viborg og bak spillerne op!

del på de sociale medier

Facebook
Twitter