Fredag aften venter der igen bold på Sparkær Stadion, når Pouls tropper tager imod Sdr. Rind/Vinkel. På papiret er der tale om top mod bund – men man skal ikke lade sig narre af stillingen. Alle kampe skal spilles, og undervurderer man modstanderen, kan det hurtigt koste dyrt.

Til gengæld er der håb om en rigtig flot fodboldaften, hvis Sparkær-mandskabet rammer samme vilje, disciplin og spilleglæde, som vi så i Viborg i sidste uge. Der blev lagt en bundsolid indsats for dagen, og kan holdet overføre dén mentalitet til Rughavevej, kan det sagtens blive til både tre point og mål i massevis.
👉 Ændringer i truppen
Der er sket lidt på holdkortet til fredagens kamp. Jacob Bødker tager plads mellem stængerne, og Rasmus Mogensen er med i stedet for Michael Hansen. Ellers stiller Sparkær med stærk opstilling, med profiler som Kasper Møller i front, Noah Hvass med fart og mål i støvlerne og en solid bagkæde ledet af Holm-brødrene. Ja, så kan vi også love bedre lys på banen end sidste weekend😉
Truppen mod Sdr. Rind/Vinkel
- Jacob Serup Bødker Korsgaard
- Frederik Holm
- Anders Holm
- Kasper Holm
- Villiam Daa Rønning
- Mikkel Riis
- Frederik Andersen
- Noah Hvass Gjørup
- Kasper Henriksen
- Daniel Toftgaard Brøns
- Kasper Møller
- Rasmus Mogensen
- Nicolai Blaaberg
- Martin Jespersen
📍 Serie 4 på tur
Lørdag drager Serie 4-mandskabet til Rønbjerg, hvor de skal forsøge at rejse sig oven på nederlaget til Vridsted i sidste weekend. Der venter en ny udfordring, og holdet har brug for al den støtte og positive energi, de kan få med på vejen.

🙌 Kom og støt drengene!
Vi opfordrer alle til at troppe op på Sparkær Stadion fredag aften og hjælpe drengene til endnu en stor sejr. Den slags aftener er bedst med masser af tilskuere på sidelinjen – så tag naboen, familien og vennerne med og gør det til en festlig aften i de bolchestribedes tegn!