Nyheder

Tid til 3 point

Søndag venter en vigtig kamp på Sparkær Stadion, når Brunshåb kommer på besøg i Serie 2.

For de stribede er der tre meget vigtige point på spil i kampen om at sikre endnu en sæson i Serie 2 til foråret. En sejr vil være et stort skridt i den rigtige retning, og derfor skal Vistisens drenge være klar fra første fløjt.

For dagens modstander ser det efterhånden meget svært ud. De har kun skrabet tre point sammen indtil videre, og hvis de skal gøre sig forhåbninger om endnu en sæson i Serie 2 til foråret, skal der pludselig sættes en voldsom pointstime sammen i de resterende kampe. BTA har samtidig meldt afbud til flere kampe her i efteråret.

Men selvom resultaterne har været svære at få, ved man, at BTA kan drille alle hold i rækken, hvis de rammer dagen. Derfor skal Sparkær være klar og tage opgaven seriøst.

For de rød-hvide har de seneste par kampe heller ikke været helt på det niveau, som holdet ønsker. Efter et par sløje indsatser skal der andre boller på suppen denne gang! Der skal mere energi, mere fight og mere kvalitet ind i spillet, hvis de tre point skal blive på Sparkær Stadion.

Det er Vistisen naturligvis også helt klar over – men træneren er samtidig fortrøstningsfuld og tror på, at drengene er klar til at levere en langt bedre indsats denne gang. 💪

Truppen er stærk, men Vistisen må undvære et par profiler. Topscorer Kasper Møller er desværre ude resten af efteråret, og Anders Holm er heller ikke med søndag.

Søndag er samtidig dobbelt kampdag på Sparkær Stadion, hvor Serie 5 spiller hjemme mod naboerne fra Mønsted inden Serie 2. Så der er lagt op til en hel dag med fodbold og masser af rød-hvid stemning.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter