Nyheder

Sparkær skal fuldende et historisk år

Fredag aften klokken 19.00 kan Sparkær IF’s serie 3-hold sikre sig den direkte oprykning til serie 2, når Løgstrup gæster Sparkær Stadion. Det bliver forhåbentlig den afgørende kamp i et efterår, hvor Sparkær har været blandt rækkens mest stabile og effektive hold.

serie 3 Naeste kamp vs Loegstrup hjemme

I skrivende stund topper Sparkær rækken med 32 point, tæt forfulgt af Viborg FF, der har et point mindre . Med en målscore på 37-12 er Sparkær både blandt de mest scorende hold og det suverænt stærkeste defensiv – med færrest indkasserede mål i hele rækken. Det vidner om en solid organisation og et kollektiv, der har leveret på højt niveau gennem hele sæsonen.

Selv med et nederlag fredag er Sparkær sikret en playoff-plads, men ambitionen er tydelig: Holdet vil gøre arbejdet færdigt selv og tage den direkte vej op. Skulle Viborg FF tabe eller spille uafgjort mod Hersom/Bjerregrav lørdag, vil Sparkær rykke op uanset resultatet, men det regner cheftræner Poul Vistisen ikke med.

”Vi skal selv gøre arbejdet færdigt. Vi skal ikke være afhængige af, at Viborg snubler – de er for gode til, at man kan regne med det,” siger Vistisen.

Året 2025 har dog ikke været uden udfordringer. Skader har ramt holdet hårdt, men spillerne har stået sammen og kæmpet sig igennem hele året. I foråret lå man jo også med i toppen og man spillede sig jo til en playoff plads, men snublede hjemme mod århusianske ACFC. FjendsCup var også en succes trods skader, og der hev man den eftertragtede pokal hjem efter 41 års tørke. Truppen til fredagens opgør står stærkt, og flere nøglespillere er vendt tilbage netop til de afgørende kampe.

Fredagens modstander fra Løgstrup står på tærsklen til en helt anden form for finale. Holdet ligger i den nederste del af tabellen med 10 point – det samme som konkurrenten Søndermarken – og de to klubber kæmper side om side for at undgå nedrykning. Løgstrup er derfor tvunget til at hente point i Sparkær for at bevare håbet om overlevelse i serie 3. Søndermarken møder Skals lørdag, og derfor bliver kampens udfald i Sparkær afgørende for, hvilket af de to hold der får lov at spille sig til en playoff-plads om at blive i rækken.

Der er således lagt op til en kamp, hvor alt er på spil i begge ender af tabellen. Sparkær jagter oprykning, Løgstrup kæmper for overlevelse – og begge hold vil gå på banen med fuld intensitet. Vi håber mange vil tage turen på Sparkær stadion og sikre et historisk år sammen med hele holdet og staben omkring.

En sejr vil ikke blot sende Sparkær i serie 2, men også krone en sæson, hvor klubben som nævnt allerede har vundet Fjends Cup og vist, at man kan præstere trods skader og modgang.

Truppen – Serie 3

Morten Nylander Andersen

Mikkel Riis

Mikkel Mackenhauer

Kasper Holm

Villiam Daa Rønning

Asger Myrthue Fjeldsted

Frederik Andersen

Daniel Toftgaard Brøns

Kasper Henriksen

Noah Hvass Gjørup

Kasper Møller

Frederik Holm

Michael Hansen

Mads Vistisen

Serie 4 

serie 4 Naeste kamp vs Sallingsund ude

Serie 4 slutter året af med en udebanetur til Vingegaards hjemby, Glyngøre. Kampen spilles søndag kl. 12.00

Vi håber mange vil tage turen op og støtte dem i årets sidste kamp i serie 4, da en nedrykning jo blev en realitet

Truppen – Serie 4

Kristen Rind

Jakob Kristian Jakobsen

Malthe Lundgård Schmidt

Rasmus Højgaard Jensen

Victor Lund Strøm Andersen

Nicolai Blaaberg

Victor Weller

 Jacob Pedersen

Mikkel Bech Tobiassen

Peter Loftager

Omar Omar

Rasmus Mogensen

Anders Holm

Nicolaj Broch Andersen

 

-JM

 

del på de sociale medier

Facebook
Twitter