Nyheder

Sikker sejr over Viborg FF

Det var især i 1. halvleg, at forskellen på de to hold var tydelig. Sparkær lagde pres på fra start, og både Daniel Brøns og Kasper Møller havde fine muligheder (Møller en friløber), inden Sparkær foran 1-0 i det 7. minut, da Kasper Møller headede et hjørnespark fra Mads Daa Vistisen i mål. 10 minutter senere var Kasper Møller oplægger til Daniel Brøns, der rundede målmanden og scorede sikkert.

Viborg FF kom på tavlen, da Rasmus Hjelm skød langt udefra og fangede Steffen Berg, der ikke nåede tilbage i målet. Det skal han være tilgivet, for han var på plads med fine indgreb resten af kampen. Sparkær slog så kontra med to mål på to minutter i det 36. og 38. minut. Først afsluttede Mads Daa Vistisen et godt angreb, og kort efter headede han bolden ind efter, at Mikkel Mackenhauer havde forlænget et langt indkast fra Daniel Brøns.

IMG 0295 kopier
Mads Daa Vistisen var her der og alle vegne, og blev kåret til kampens bedste spiller, efter kampen endnu engang.

2. halvleg startede med et gult kort til Viborg FF, og det endte med rødt til samme spiller, der løb på banen, inden dommer Brian Bitsch Christoffersen havde vinket ham ind. Han kom på banen igen, da kun et direkte rødt kort gælder for resten af kampen. Det var der flere på sidelinjen, der ikke var klar over, men det de nu. Ellers blev 2. halvleg lidt tju/bang med Sparkær, der pressede på for flere mål. Det gav noget luft på midten til VFF, der fik for meget plads, men aldrig blev rigtig farlige.

Sparkær lukkede kampen i det 70. og 72. minut med to hurtige mål. Først blev Mads Daa Vistisen spillet fri i venstre side, og han scorede sikkert, mens det andet var et direkte selvmål af VFF. Mads Daa Vistisen løb fortjent med masser af stemmer, og han var da også meget stærkt spillende både fremad banen og bagud.

IMG 0286 kopier
Mikkel leverede også på et ekstremt højt niveau endnu engang, sammen med Mads Vistisen.

Sparkær-træner Poul Vistisen havde denne kommentar efter kampen:

  • Jeg synes, vi går ud og spiller en rigtig fin kamp. Vi lægger et hårdt pres på VFF fra første fløjt og skaber straks et par store chancer, inden vi får hul på bylden efter 7 minutter. Vi skal måske score et par mål mere, men inden kampen havde jeg gerne solgt den for 6-1. Jeg synes, vi er sluttet godt af i den to sidste kampe, og det er dejligt, at vi har spillere, der kan bruges på forskellige pladser. Nu ser vi frem til næste lørdags opgør mod Skals – en kamp som jeg forventer bliver tæt, men vi nærmer os stærkeste opstilling, og jeg tror, vi kan slå Skals.

-Hp

Highlights fra kampen

IMG 0284
Kampen i tal.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter