Nyheder

Pointdeling på Rughavevej

Lørdag eftermiddag var der dømt topopgør i Serie 3, da Sparkær gæstede Viborg FF på Rughavevej – Normalt har Sparkær spillet på kunstgræs derinde, men idag var det græs. En kærkommen oplevelse – men regnen havde gjort banen glat, hvilket skabte vanskelige forhold for begge mandskaber. Alligevel blev det en velspillet og intens kamp mellem to hold med klare ambitioner i toppen af tabellen. Med 1-1-resultatet står de nu side om side på andenpladsen med 11 point, mens Borup har skabt et hul på fem point efter deres sejr over Løgstrup.

Første halvleg var præget af stærkt forsvarsspil og få åbne chancer. Sparkær var dog mest farlige og skabte flere muligheder.’

IMG 9422 kopier
Kasper Holm leverede endnu engang en sublim indsats i forsvaret og holdt Viborg FF. fra de store tilbud, gennem hele kampen.

Daniel Brøns havde den første store chance, da han fik frit skud i feltet, men Viborgs målmand leverede en flot redning ved stolpen. Kort efter kom Brøns til baglinjen og sendte en skarp cutback-aflevering ind i feltet, men Viborgs målmand vinkede bolden ude – selvom den slet ikke var i nærheden af at slippe baglinjen – hvilket kostede Sparkær en oplagt mulighed og skabte forståelig frustration. 

IMG 9290 kopier
Anfører Daniel Brøns leverede som altid en helstøbt præstation. Her tog han et af sine utallige rates op af banen.

Før pausen blev kampen sat på pause efter et grimt sammenstød mellem Villiam Daa og Oliver Andersen. Og det fik desværre betydning senere i opgøret.

Sparkær kom bedst ud efter pausen og skabte straks en stor mulighed, da Asger Fjeldsted blev spillet fri i det lille felt, men afslutningen gik forbi fra en spids vinkel, trods flot forarbejde af samme Fjeldsted. Sparkær pressede videre og havde flere halve chancer, mens Viborg ikke formåede at skabe ret meget.

IMG 9490 kopier
Kasper Henriksen gjorde comeback og afløste en skadet Oliver Andersen.

Oliver Andersen måtte kort efter forlade banen med formentlig et trykket ribben, på baggrund af første halvlegs sammenstød med Villiam Daa. Ind i stedet gik Kasper Henriksen, som ikke havde spillet siden et lille indhop i træningskampen i foråret, imod Tjele Vest Sport.

IMG 9491 kopier
Kampens stemmesluger tæt forfulgt af Asger Fjeldsted og Kasper Holm, Frederik Andersen leverede et sandt arbejds raseri inde på midtbanen, og vandt mange nærkampe og løb mange meter, på den glatte bane.

Alligevel kom hjemmeholdet foran i det 82. minut, da en dårlig clearing i feltet gav en Viborg-spiller chancen for at sparke bolden i mål til 1-0. Minuttet efter – i det 83. – blev det endnu sværere for Sparkær, da Mikkel Mackenhauer fik gult kort, og gæsterne måtte spille med 10 mand.

Anders Holm – normalt midtstopper – blev kort forinden skiftet ind i stedet for Villiam Daa, som udgik med ankelskade. Holm spillede højre back og leverede en stærk, arbejdsom indsats, trods det uvante udgangspunkt og Sparkærs midlertidige undertal. Anders kastede sig herorisk i alle dueller og det var en fornøjelse at overvære.

IMG 9453 kopier
Villiam udgår med ankelskade, og bliver her hjulpet ud af banen af Lavrsen og Brøns

Men Sparkær nægtede at give op. Trods undertal viste de mandsmod og kollektiv styrke – og det gav pote. Allerede i det 85. minut faldt udligningen, da en Viborg-forsvarer fik rettet ind indlæg af på tværs i eget felt, og Asger Fjeldsted dukkede op og bankede bolden i nettet til 1-1.

IMG 9345 kopier
Asger Fjeldsted leverede også endnu engang på højt niveau, og sparkede resolut udligningen i kassen, da muligheden opstod.

Kampen ebbede ud efter seks minutters tillægstid uden flere mål, og selvom resultatet ikke kunne brokkes over, så kunne udeholdet ærgre sig mest, set på spil og chancer.

IMG 9164 kopier
Lynhurtige Noah Hvass var småskadet op til opgøret, og måtte se kampen fra sidelinjen.

Efter kampen udtalte Sparkærs træner Kurt Mogensen:

“Jeg er rigtig godt tilfreds med indsatsen. Det var to gode hold, men havde der skullet være en vinder i dag, så synes jeg det var os. Glæder mig over at gutterne leverer på højt niveau, og vi giver endnu engang ikke mange chancer væk til modstanderen.

IMG 9160 kopier
Fine nye overtrækstrøjer blev også taget i brug. Tak til flydekompagniet.

Top 3 stemmer efter kampen:

  • Frederik Andersen – 27 stemmer

  • Asger Fjeldsted – 26 stemmer

  • Kasper Holm – 24 stemmer

Næste opgave for Sparkær bliver endnu en topkamp – ude mod førstepladsen Borup, fredag aften den 9. maj kl. 18:30.

-JM

Se flere billeder fra kampen

Se interview med Kurt og Kasper Holm


del på de sociale medier

Facebook
Twitter