Der er lagt op til et ægte påskebrag, når Sparkær tager imod oprykkerne fra B67 Viborg på hjemmebane. Gæsterne jagter stadig forårets første sejr og står blot noteret for ét enkelt point i forårets første 3 kampe. Men lad dig ikke narre af tabellen – B67 er et fysisk hårdt spillende mandskab, der kæmper indædt om hver en meter og bruger alle midler for at få point på kontoen.


Tilbage på holdet er blandt andet Anders Holm, og topscorer Kasper Møller har endelig fået skiene af og er klar til kamp. Også Noah Hvass er tilbage efter en flot håndboldsæson, som kulminerede med en pokaltitel i Store Vorde i onsdags.

Sidste weekend bød på en tiltrængt og fortjent sejr ude mod Rødding, og med tre point mod B67 vil Sparkær for alvor melde sig ind i topstriden igen. Det er en tæt og stærk pulje, hvor alle point tæller, og Kurt Mogensen ved, at man ikke kommer sovende til noget – hver kamp kræver maksimal indsats.
Så mød op og støt drengene i jagten på endnu en sejr – lad os slutte påsken af med fest, fight og fodbold på Sparkær Stadion. Vi ses kl. 15:00
-JM