Skuffelsen har næsten ikke lagt sig, før vi skal rejse os igen! Vi skal slutte godt af, og det bliver imod lokalrivalerne fra Mønsted IF, som i den grad har spillet et glimrende FjendsCup. I semifinalen tvang de vicemestrene fra NUGF, ud i amr. straffespark. Truppen er klar, og det bliver med genvalg til alle, bortset fra at Steffen Berg, bliver afløst inde i kassen, af den bundrutinerede, Bjarne Have. Sidstnævnte har da også gjort det ganske fortrinligt de gange han har haft Sparkær trøjen på i foråret.

Poul mener da også vi skal rejse os, og komme op på hesten igen, selvom han var ekstremt skuffet efter nederlaget til Skals FF, i semifinalen.
Topscorerprisen er da også tæt. Efter aftenens placeringskampe, ligger hele 8 spillere, lunt i svinget til den berømte topscorer pris. Vi håber selvfølgelig, at det bliver en af hvor egne, der skal modtage den lille pokal for flest mål ved FjendsCup.

Tag din ven i hånden og kom og støt vores drenge til en sejr!
