Det seneste tid har der været en del spekulationer, omkring vores topscorer i mange sæsoner Kasper Møller, for danmarkserie klubben Kjellerup, har kastet sin kærlighed til vores 25 årige topscorer, men savnet til Sparkær IF og den almindelige hverdag ville være for stor.

Efter playoff kampen mod Kjellerup, hvor han nettede 2 gange, hvoraf det ene var et sandt perlemål, blev Møller kontaktet af Kjellerups sportsdirektør, som gerne så ham komme ud til dem, for at spille danmarksserie fodbold. Det blev da også til et par træninger derude, men mavefornemmelsen var der ikke 100 procent og Møller fortalte os, at han ville have svært ved at få træning mindst 3/4 gange i ugen, et fuldtids arbejde, lange køreture til kampe, og børn, til at hænge sammen i den travle hverdag. Og så er det jo ingen hemmelighed, at hans kærlighed til Sparkær, er ganske unik.

Efter FjendsCup kampen igår, delte Møller nyheden med os, og det faldt naturligvis i god jord hos alle i og omkring Sparkær IF. Se interview med Kasper her på hjemmesiden og på facebook

Vi ser frem til mange flere år i Sparkær IF
-Jacob Mackenhauer