Et amputeret Sparkær-hold besøgte lørdag Rosendal IK og tidligere Sparkær-træner Per Vester Sørensen. Den kamp slap serie 2 holdet og Per Vester Sørensen bedst fra med en sejr på 4-1 efter 3-0 ved pausen. Inden Sparkær for alvor havde fundet sig til rette på kunstgræsbanen førte hjemmeholdet med 3-0.
Det første mål kom efter blot 4 min. efter en lang stikning, det andet efter 15. min. efter et hjørnespark, hvor Mikkel Mackenhauer appellerede voldsomt for et frispark, og det tredje efter 25 min., hvor Sparkær-forsvaret igen blev overrendt af en hurtig angriber. Måltavlen viste faktisk 13-0, og man frygtede da også, at det kunne ende sådan.
Men så kom der mere struktur på Sparkær-holdet, og de fik spillet lagt længere frem og pressede Rosendals forsvar i de sidste 15-20 min. Her havde de stribede et par mega store chancer, som burde være omsat til mål.
Målet kom kort ind i 2. halvleg, da Daniel Brøns tog en solotur og afdriblede 3-4 mand, inden han scorede sikkert. Det var dog en kort fornøjelse, for Rosendal satte sig mere og mere på kampen, og de hurtige og boldsikre spillere voldte Sparkær-spillerne problemer. Målet til 4-1 kom i det 56. min. direkte på hjørnespark.
Casper Arvesen arbejde godt hele kampen og ramte overliggeren. Bagved målscorer Daniel Brøns.
Sparkær havde kun sporadiske tilløb i 2. halvleg, men Casper Arvesen sendte dog et frispark på overliggeren, men mere blev det ikke til. Efter de tre hurtige scoringer i 1. halvleg kæmpede Sparkær-forsvaret godt og blev i den grad testet, ligesom målmand Jacob Bødker leverede en række fine redninger i 2. halvleg på mange afslutninger fra hjemmeholdet.
Rosendal er et godt hold, men en fuld besat Sparkær-side kunne helt sikkert have budt dem bedre op til dans. Dem, der var med, gjorde det så godt, de kunne, og ind imellem var der fine takter. Et par mål mere ville have pyntet, men Rosendal havde også deres muligheder.
Næste test er på lørdag mod Stoholm på kunstgræs i Stoholm kl. 15.00.
Hør de to trænere efter kampen
-hp