Nyheder

Fusionsklubben venter

Lørdag venter endnu en vigtig opgave for Vistisens tropper, når turen går til Bruunshåb for at møde klubben med det lange navn – Bruunshåb/Tapdrup/Arnbjerg

Hjemmeholdet har haft en blandet start på sæsonen med et klart nederlag til VFF, en sejr over HVA Sydthy og senest et smalt nederlag til Karup/Kølvrå i midtugen. De kommer derfor helt sikkert med revanchelyst og jagter en sejr.

Det samme gør Sparkær.

De bolchestribede kommer senest fra et hårdt tilkæmpet point i Thy, hvor en stærk defensiv indsats sikrede 0-0 mod Koldby/Hørdum. Et vigtigt point, men nu skal der igen jagtes tre.

0H6A1931 kopier
Sidst man mødte lørdagens modstander vandt man knusende 0-5.

For med en sejr lørdag kan Sparkær for alvor få fat i toppen af en uhyre tæt Serie 2-pulje. Der er ikke langt mellem holdene, og tre point kan pludselig sende de rød-hvide et godt stykke op i tabellen.

Vistisen er klar i spyttet: Der går man benhårdt efter de tre point.

Men træneren ved også, at det bliver en svær opgave mod et Bruunshåb-hold, der kommer med samme ambition.

🔙 GODT NYT PÅ TRUPFRONTEN

Vistisen kan glæde sig over flere stærke comeback.

Anders Holm, Villiam Daa og Mads Vistisen er tilbage i truppen og giver flere muligheder til lørdagens opgør.

Til gengæld må Sparkær fortsat undvære den skadesramte topscorer Kasper Møller, som stadig må se til fra sidelinjen.

Der er igen også plads til unge Alexander Herslund, som siden sin debut har vist, at han bestemt ikke er kommet til klubben for bare at kigge på. Den unge Sparkær-spiller har leveret flotte præstationer og bliver spændende at følge videre.

🔴 TRUPPEN

Asmus Hindsberg
Villiam Daa
Mikkel Mackenhauer
Anders Holm
Mikkel Riis
Asger Fjeldsted
Alexander Herslund
Noah Hvass
Frederik Andersen
Daniel Brøns
Kasper Henriksen
Nicolai Blaaberg
Malthe Thomsen
Mads Vistisen

Kampen fløjtes i gang lørdag kl. 15.00 på Bruunshåb stadion.

Der er lagt op til endnu en vigtig Serie 2-kamp – og vi håber, at rigtig mange vil komme og bakke de bolchestribede op.

Vi ses i Bruunshåb!

 

JM

del på de sociale medier

Facebook
Twitter