Nyheder

Formstærkt mandskab venter

Torsdag aften venter et intenst og betydningsfuldt opgør i Serie 3, når Skals FF tager imod Sparkær IF kl. 19.00. Begge mandskaber kommer med rygstødet fra sejre i bagagen, og der er lagt op til et vaskeægte topopgør med masser på spil.

serie 3 vs Skals Naeste kamp Ude

Skals i stigende form

Efter en svær start på sæsonen har Skals FF for alvor fået gang i spillet og resultaterne. De seneste to kampe har budt på sejre over stærke modstandere i form af Viborg FF og Borup IF – sidstnævnte i et intenst lokalbrag, hvor Skals viste stor moral og skarphed. Med 11 point i tabellen er Skals nu blot tre point efter torsdagens gæster fra Sparkær og har mulighed for at spille sig helt tæt på toppen.

Sparkær IF med sejrsform – men også alvorlige skader

Sparkær IF indtager i øjeblikket tredjepladsen i rækken med 14 point og viste i fredagens sejr over Løgstrup, at de fortsat er en magtfaktor – blandt andet med et flot comeback af den hjemvendte midtbanekriger Mads Vistisen. Desværre blev sejren dyr, da både den stærke forsvarsspiller Kasper Holm og lynhurtige Oliver Andersen pådrog sig alvorlige skader.

Det blev tirsdag aften på et spillermøde i klubhuset meldt ud, at Oliver Andersen stopper karrieren som følge af sin alvorlige knæskade. Et hårdt slag for Sparkær, der dog kan glæde sig over, at både Kasper Henriksen og Casper Arvesen er tilbage i truppen. Henriksen trænede fuldt med tirsdag og meldes i bedring – en vigtig brik i de afgørende kampe, der venter.

IMG 1326

Cheftræner Kurt Mogensen ser frem til torsdagens kamp og har udtalt stor respekt for Skals, som han så spille stærkt i sejren over Borup. Han peger på Trankjær og Sommers mandskab som et hold i fremgang med flot spil og stor energi.

Sidste møde var dramatisk

Da de to hold sidst mødtes, endte det i et hæsblæsende 2-2 opgør, hvor Sparkær IF kæmpede sig tilbage efter at have været bagud 0-2. Det lover godt for endnu en tæt og seværdig kamp torsdag aften.

Vi opfordrer alle til at tage turen til Spar Skals Stadion og støtte op om de lokale helte fra Sparkær – der venter et opgør, hvor både intensitet, kvalitet og vigtige point er i spil.

Serie 5 spiller hjemme mod Stoholm søndag

Efter en stærk sejr i lokalopgøret i sidste weekend har holdet mulighed for at udbygge førstepladsen, hvis alt flasker sig. Kampen spilles på Sparkær Stadion søndag kl. 14:00 – kom og støt de unge talenter!

serie 5 vs Stoholm Naeste kamp Hjemme

JM

del på de sociale medier

Facebook
Twitter