Nyheder

Gode takter i Kølvrå

Lørdag bød på to spændende træningskampe i Kølvrå, hvor Sparkær IFs Serie 5- og Serie 3-hold testede formen mod stærke modstandere.

 KK07(serie 4/5) – Sparkær IF(serie 5) 1-0

Lørdagens første opgør fandt sted kl. 13, hvor Sparkærs unge Serie 5-mandskab stod over for Kølvrås kombinerede Serie 5/4-hold. Trods vanskelige baneforhold leverede begge hold en disciplineret indsats, og kampen blev en tæt affære.

IMG 4723 kopier
Dommeren til 2 hold kampen dukkede desværre aldrig op, så klubmanden fra KK07 Klaus Nørskov, tog fløjten i egen mund og dømte opgøret. Tak for det! 

Hjemmeholdet fra KK07 spillede i deres lyserøde udebanesæt, men deres førstehold spillede i de velkendte lyseblå 1,5 time senere.

IMG 4693 kopier
Der blev gået til den. Her er Kristian Mackenhauer i en god duel.

Sparkær viste perioder med flot kombinationsspil, men manglede skarphed i de afgørende situationer. Kampens eneste scoring faldt efter 43 minutter, hvor en fejlaflevering fra Jakob Jakobsen sendte en forkert mand afsted mod eget mål, og det resulterede i en friløber til hjemmeholdet. Målmand Bakholdt fik afværget første forsøg, men returen ramte samme Kølvrå-spiller og endte uheldigt i nettet.

IMG 4691 kopier
Markus Bank var tilbage i Sparkær trøjen og viste gode takter gennem hele kampen.

Resten af kampen bød på få chancer, og Sparkær måtte i pausen skifte målmand, da Bakholdt udgik, og Kim Fenneberg overtog pladsen mellem stængerne.

IMG 4725 kopier
Kim Fenneberg tog handskerne på i 2. halvleg og gjorde det godt.

Trods nederlaget kunne Sparkærs træner, Karlo, se positive takter fra sit unge mandskab og roste indsatsen efter kampen.

Se billeder fra serie 5 kampen

IMG 4721 kopier
Karlo roste sit mandskab og havde mange spillere til rådighed i dagens kamp.

KK07(serie 2) – Sparkær IF(serie 3) 3-6

Og nu til hovedretten.

Senere på dagen, kl. 15, var Sparkærs Serie 3-hold i aktion mod Kølvrås Serie 2-mandskab. KK07 havde forinden dagens kamp udgivet på de sociale medier at de havde forstærket truppen med spillere fra bl.a. Kjellerup IF, men Sparkær gik ind til kampen med stor energi og aggressivt pres fra start.

Efter blot 6 minutter bragte Asger Fjeldsted Sparkær foran 0-1 på et flot langskud efter en stærk solopræstation.

IMG 4859 kopier
Asger sprudlede af selvtillid og leverede både assist og hele 2 scoringer i dagens kamp.

KK07 stod dybt på banen og lignede også et hold der vil stå dybt og leve på lange bolde. De svarede da også hurtigt igen og udlignede til 1-1 efter 16 minutter på en høj aflevering fra egen banehalvdel til en helt fri mand, der elegant  lobbede bolden over Jonas Drensborg i Sparkær målet.

Sparkær fortsatte dog dominansen, og efter 19 minutter erobrede Kasper Holm bolden i forsvaret, og sendte bolden fremad hvorefter en hurtig kombination mellem Asger Fjeldsted og Kasper Møller førte til 1-2. Tre minutter senere, i det 22. minut, lagde Frederik Andersen en flot stikning til Møller, der øgede føringen til 1-3.

IMG 4831 kopier
Møller Sparkær den her sikkert ind til 1-2 og de lyseblå havde svært ved at styre den blonde angriber i dagens kamp.

KK07 reducerede til 2-3 efter 37 minutter på et hjørnespark, og hvis man troede der skulle til at være spænding i oprøret, så kunne man godt tro om, Asger Fjeldsted var igen på plads og udbyggede Sparkærs føring til 2-4 efter endnu et flot oplæg fra Frederik Andersen, som spillede Asger helt fri foran kassen.

IMG 6870
Frederik Andersen leverede også en flot indsats med to assist. Her lykønsker han endnu engang Asger med hans scoring nr. 2. 

Asger svigter sjældent når han får et tilbud foran kassen, og han udplacerede også nemt Kølvrås malmand.

IMG 4878 kopier
Asger Fjeldsted og Kasper Møller var ustyrlige i lørdagens kamp, og det ligner at Kurt har fundet en farlig angrebsduo til foråret.

Efter halvlegen skiftede Kurt 3 mand ind fra bænken, og hjemmeholdet kom dog bedre ud til kampen med lidt mere boldbesiddelse , men blev aldrig for alvor farlige. Efter 67 minutter, faldt måske årets flotteste mål 2025 allerede. Nicolaj Broch tog et hurtigt indkast til Noah Hvass i dybden, der med en elegant hælaflevering fandt Oliver Andersen, som flugtede bolden i kassen til 2-5, helt ude på kanten af feltet.

IMG 4925 kopier
Noah Hvass og Oliver Andersen jubler over den flotte scoring de satte sammen.

Fem minutter senere, i det 72. minut, blev Noah nedlagt i feltet, og Kasper Møller eksekverede sikkert straffesparket og fuldendte sit hattrick til 2-6.

KK07 fik reduceret til 3-6 efter 77 minutter, på en tilfældig bold som dumper ned foran en KK07’er på klods hold foran mål. Men det ændrede ikke på kampens udfald. I en kamp hvor det i store dele af kampen, svært at se at hjemmeholdet var det højest rangerede hold af de to mandskaber.

Sparkær viste stor skarphed og spillemæssig overlegenhed i størstedelen af kampen. Træner Kurt Mogensen var overordnet tilfreds med holdets præstation, men var ærgelig over at lukke 3 mål ind, da det var kommunikations fejl og lidt tilfældigheder de fik deres mål på. Kurt var ellers utrolig tilfreds med at gutterne endnu engang viste sig flot frem med den nye spillestil og formation Kurt vil indføre i sparkær, og det ligner han allerede nu efter blot 2 kampe, er ved at få ind under huden på de unge drenge.

Der kom heldigvis dommer på til førsteholdskampen, og den blev dømt af Jens Peter Stærk, der tillod en fysisk kamp mellem begge mandskaber.

IMG 6847
Kurt Mogensen fik ret i sin påstand efter kampen om at han aldrig har tabt KK07 som træner. KK07s træner Svend Aage Kristensen, kunne også fortælle at han aldrig har vundet som træner over Sparkær. Ved siden af Kurt står anfører fra KK07 Frederik Dahlgaard (målscorer til 2-3) og ved siden af Svend Aage står Sparkærs hattrick helt Kasper Møller.

Det var en god duel mellem de gamle VFF trænere, og der var plads til hygge og smil efter kampen. På falderebet så kan vi kun have respekt for de mange tilskuere der var dukket op på Kølvrå stadion her til eftermiddag. nok knap 150 mennesker havde fundet vejen, og der var samt sagt underholdning for alle pengene.

Pressechefen mødte op ude på arenaen, og blev begavet med det velkendte KK07 halstørklæde, fra en af aktiverne bag KK07s presseafdeling Tommy og bedre kendt som uglen. Han mener der er altid er en lille ting når der kommer store personligheder ud på Kølvrå Arena. Tak for gestussen. Selv samme mand stillede også op til interview efter den sidste kamp, og bad til at få et wild card igen til FjendsCup, og den må vi lade gå ud til arrangør og formand i Sparkær IF – Hans Peter Johansen.

Samlet set var det en lovende weekend for Sparkær IF, hvor begge hold fik værdifuld kamptræning og viste lovende takter frem mod sæsonstarten.

Se flere billeder

Se reaktioner efter kampen

Næste weekend skal serie 3 i kamp igen, hjemme imod Tjele Vest Sport kl. 15:00.

-JM

del på de sociale medier

Facebook
Twitter