Nyheder

Drama, mål og drømme comeback

 Sparkær hiver vild 5-3-sejr hjem i hårdtslået kamp mod Løgstrup

Der var lagt op til revanche og fodboldfest, og det blev det også – men ikke uden dramatik, nerver og to alvorlige skader, der satte sit præg på kampen. Sparkær hev fredag aften en intens 5-3-sejr hjem mod Løgstrup i en kamp, der havde det hele: mål, hårde dueller, comebackhistorier og ambulancer på et solbeskinnet Sparkær Stadion.

Inden kampen blev hjemmeholdet styrket af en stærk nyhed: Mads Vistisen var hjemme igen. Den rejselystne kantspiller landede fredag eftermiddag i Danmark efter flere måneders rundrejse i bl.a. Japan, Australien og Vietnam – og bare ét minut inde i kampen markerede han sin tilbagekomst på fornem vis. På en flot kombination med anfører Daniel Brøns blev Mads spillet fri og lagde bolden klinisk under Løgstrups keeper Victor Bonnerup til 1-0. Drømmecomeback.

IMG 0987 kopier
Mads ligger den sikkert ind bag Victor Bonnerup i Løgstrup målet.

Men Løgstrup svarede lynhurtigt igen. Efter fem minutter blev et unødvendigt boldtab på midten straffet hårdt – Uhre blev spillet fri og udplacerede Asmus til 1-1. Og gæsterne havde fået tro på tingene. Kort efter kom de også foran 1-2, da Magnus Slej sendte et skarpt indlæg ind til Lucas Carlsen, der blot skulle trille den i et tomt net.

Sparkær var rystede og havde svært ved at finde rytmen igen. Men det vendte i det 23. minut, hvor Vistisen endnu en gang viste sin klasse. Med et perfekt dybdeløb og en snorlige aflevering fandt han lynhurtige Noah Hvass, som kom forbi sin oppasser og bankede udligningen ind i det lange hjørne. 2-2.

IMG 1036 kopier
lynhurtige Noah Hvass runder her Mathias Andie og scorer derefter til 2-2

Kort efter blev stemningen vendt på hovedet. Oliver Andersen gik pludseligt i græsset og skreg af smerte. Knæet ga et smæld, og kampen måtte afbrydes i over 5 minutter, mens Oliver blev båret fra banen og senere hentet af ambulance. En frygtelig situation, netop som han var ved at spille sig ind på holdet.

IMG 1062 kopier
Oliver sidder i store smerter lige efter solo ulykken
IMG 1182 kopier
Oliver blev efterfølgende hentet i ambulance.

Men Sparkær svarede på modgang med vilje. I det 36. minut tryllede Daniel Brøns med en vending og spillede Mads Vistisen fri – og igen var afslutningen kølig, denne gang mellem benene på Bonnerup til 3-2. Hjemmepublikummet var i ekstase, og Sparkær havde igen overtaget.

IMG 1100 kopier
Mads Vistisen (tv) lykønskes af Kasper Møller efter 3-2 scoringen.

Mod slutningen af halvlegen pressede Sparkær på. Og Kasper Møller sendte et skud afsted der blev herorisk blokeret kort foran mål, Asger Fjeldsted ramte derefter stolpen på den returbold. Dybt inde i første halvlegs overtid – med ekstra minutter grundet Olivers skade – udnyttede Frederik Andersen en returbold fra en dårlig clearing fra en Løgstrup spiller, og sparkede 4-2-målet ind fra kanten af feltet. En stærk afslutning på en begivenhedsrig første halvleg.

Et fysisk slag – og endnu en skade

Anden halvleg blev dog en anden affære. Løgstrup kom ud som lyn og torden og satte et tungt tryk på Sparkærs defensiv og hjemmeholdet stod pludeslig lavt på banen. Indlæg og hjørnespark væltede ind, men et heroisk Sparkær hold– stod imod og i store perioder presset i bund. Asmus måtte flere gange levere vigtige redninger, og det var tydeligt, at gæsterne var kommet ud til 2. halvleg for at jagte point.

Midt i Løgstrups pres lykkedes det Sparkær at komme frem på enkelte omstillinger, bl.a. ved Kasper Møller, men kynismen manglede desværre endnu engang, denne fredag aften. Løgstrups så også gult i det 59 min. Ved at nødbremse Noah Hvass i kontra, men overtalletsspillet fik hjemmeholdet aldrig udnyttet.

IMG 1220
Møller kæmpede hårdt efter indskiftningen

I det 70. minut kom der et stort tilbud til Løgstrup. Et indlæg blev ikke grebet af Asmus, og bolden dumpede ned til en Løgstrup-spiller, der sparkede på mål – men Kasper Holm afværgede bolden på stregen.

Kort efter blev han selv hovedperson i kampens anden ubehagelige episode. I en duel med Uhre i feltet faldt Kasper grimt, og skulderen gik af led. Han måtte hjælpes fra banen med store smerter – og samtidig pegede dommer Jørgen Laursen på pletten. Og Løgstrups Sebastian Uhre eksekverede straffesparket sikkert til 4-3. Sparkær træner Kurt Mogensen måtte da også se gult da han brokkede sig over det netop dømte straffespark.

IMG 1250 kopier
Løgstrups Sebastian Uhre (tv), leverede en fin indsats og scorede to gange for gæsterne.

Sparkær var nu uden to bærende profiler og under massivt pres. Og som om det ikke var nok, blev indskiftede Nicolai Broch sendt ud med gult kort efter bare 10 sekunder på banen i det 83. min.

IMG 1219
Heldigvis var der plads til smil efter kampen, selvom Nicolaj ikke fik lang tid på banen

Men Sparkær ville det anderledes. Møller fik en stor chance kort før tid, men skød lige på målmanden. Minuttet senere var det Daniel Brøns, der fik muligheden, på en fin aflevering på tværs fra Møller – men selv efter at have afdriblet keeperen sendte han bolden i sidenettet.

IMG 1023 kopier
Anfører Daniel Brøns kæmpede bravt på midtbanen, men brændte en stor chance i slutningen, som han også undskyldte med bagefter, ved at give en kasse øl.

I stedet var det Frederik Andersen, der i kampens 92. minut lukkede og slukkede. Løgstrups spillere stod passiv og havde mere fokus på at dække Møller op, og Frederik kunne nemt drible mod målet og eksekvere til slutresultatet 5-3.

IMG 1141 kopier
Frederik Andersen scorede to kasser og jubler her ned Asger Fjeldsted

Et comeback med klasse – og bekymring i kulissen

Kampens spiller blev Mads Vistisen, som med 2 mål og 1 assist satte sit tydelige præg på kampen og cementerede sit comeback med stil. Hele 39 stemmer sikrede ham titlen efter kampen.

IMG 0925 kopier
Mads fik en lille “velkommen hjem” erkendtlighed inden kampen af Kurt og gutter, og man må i den grad sige at han gjorde sig fortjent til de våde varer.

Træner Kurt Mogensen var efter kampen både lettet og rørt:

“Det er klasse at vinde sådan en kamp, selvom vi ikke spiller op til vores bedste hele vejen.Jeg må også erkende at jeg undervurderede Løgstrup holdet men heldigvis viser, vi har hjerte og vilje. Og Mads Vistisen? Han kommer direkte fra en lang rejse og spiller sådan en kamp – det er ikke bare stærkt, det er verdensklasse, for han bliver en kæmpe gevinst for os fremadrettet. Men det er også med blandede følelser lige nu.”

Kurt henviste naturligvis til de to skader. Seneste meldinger lyder på forstrukket ledbånd til Oliver Andersen, som afventer MR-scanning – og skulder af led hos Kasper Holm, der er blevet sat på plads og nu skal han have armen i slynge i 6 uger. RIGTIG GOD BEDRING TIL BEGGE HERFRA!

Målscorere:

  • 1-0: Mads Vistisen (1’)

  • 1-1: Uhre (5’)

  • 1-2: Lucas Carlsen (17’)

  • 2-2: Noah Hvass (23’)

  • 3-2: Mads Vistisen (36’)

  • 4-2: Frederik Andersen (45+5’)

  • 4-3: Uhre (str., 76’)

  • 5-3: Frederik Andersen (92’)

Sparkær kan nu se frem mod næste uges svære udekamp mod Skals, Torsdag d. 22/5 hvor defensiven skal justeres. Men med 14 point på kontoen og revanche i hus, går man ind til næste runde med selvtillid.

Interview med Mads og Kurt

 

-JM

del på de sociale medier

Facebook
Twitter