Torsdag aften går det løs igen for serie 3, når man tager turen til Bruunshåb for at møde oprykkerne fra Bruunshåb/Tapdrup kl. 18:30.
Hjemmeholdet har haft en stærk start på sæsonen og har allerede stjålet point fra topholdene Borup og Viborg FF. De ligger lige i hælene på Sparkær med ét point mindre – så der er vigtige point på spil, for at slå et lille hul i tabellen.
Sparkær skal forsøge at ride videre på mandagens storsejr over B67, særligt første halvleg, men det kræver, at man er klar fra start mod et fysisk stærkt og arbejdsomt Bruunshåb-hold, som uden tvivl bliver en stærkere modstander.
Topscorer og hattrick-helt fra sidste opgør, Kasper Møller er desværre ikke med i torsdagens opgør, men derfor råder cheftræner Kurt Mogensen dog stadig over en stærk og sulten spillertrup.

Det bliver uden tvivl en tæt og hårdt spillet kamp, hvor Sparkær skal holde koncentrationen gennem alle 90 minutter for at tage sejren med hjem.
Kampstart er 18:30 – vi håber, mange Sparkær-fans vil tage turen og støtte drengene.
Serie 5 spiller fredag aften i Kjeldbjerg.
Fredag aften skal Serie 5 i aktion igen, når turen går til Kjeldbjerg – og der er vigtige point på spil i toppen af tabellen. Holdet ligger på førstepladsen, og den skal naturligvis forsvares med næb og kløer.
Serie 3 trænede ikke i denne uge, da de spillede kamp mandag og allerede skal i aktion igen torsdag. Derfor var det kun 2. holdet, der trænede tirsdag, og her var der god tilslutning. Nicolaj og Karlo stod for træningen og fik fin energi ud af spillerne, der virker klar til at bygge videre på den stærke sæsonstart. Både Nicolaj og Karlo har da heller ej lagt skjul på at man går efter oprykning.
Til træningen var der et glædeligt gensyn med Kasper “Speedy” som trænede fint med.
TRUPPEN ⤵️
Kristen Rind (mm)
Frederik Holm
Anders Holm
Jacob Pedersen (c)
Viggo Hald
Peter Loftager
Jakob Kristian Jakobsen
Bo Pedersen
Mikkel Bech Tobiassen
Martin Jespersen
Malthe Thomsen
Victor Lund Strøm Andersen
Victor Weller
Der er lagt op til en spændende kamp, og vi håber, at mange vil tage turen til Kjeldbjerg for at bakke de unge drenge op – de fortjener det!
-JM