Lørdag eftermiddag venter endnu en spændende udfordring for Sparkærs bolchestribede drenge, når turen går til Liseborg, hvor oprykkerne fra Viborg Søndermarken står på programmet. Selvom SIK er nye i Serie 3, har de vist, at de bestemt kan bide fra sig: uafgjort mod Sdr. Rind, sejr over Løgstrup og et knebent nederlag til stærke Borup fortæller, at Sparkær skal være klar fra første fløjt.

Onsdag aften leverede Sparkær en velorganiseret indsats mod Skals, og selvom man må undvære både Anders Holm (på vej tilbage efter sin skade), anfører Daniel Brøns og Asger Fjeldsted, der sidder ude i øjeblikket, er der heldigvis også gode nyheder: Kasper Holm har meddelt han er tilbage fra sin skulderskade i foråret i næsten uge, mens målmand Morten Andersen er tilbage efter sin skade i FjendsCup-finalen. Han er klar til at stå bag et Sparkær-forsvar, der allerede har markeret sig som en af de mest solide i rækken.
Truppen
Morten Nylander Andersen
Villiam Daa Rønning
Kasper Møller
Mikkel Mackenhauer
Mikkel Riis
Frederik Andersen (c)
Nicolaj Broch Andersen
Nicolai Blaaberg
Kasper Henriksen
Noah Hvass Gjørup
Michael Hansen
Oliver Svith Mortensen
Træner Kurt Mogensen understreger, at der ikke er nogen lette kampe i denne tætte pulje. Sparkær skal stå stærkt, kompakt og være klar til at kæmpe for hvert eneste point. Og med den gode sæsonstart i ryggen håber holdet naturligvis, at de mange trofaste tilskuere vil støtte op i Liseborg lørdag kl. 16:00.
Sparkær IF – Stoholm (Serie 4)

Søndag eftermiddag er der også bold på Sparkær Stadion, når Serie 4-holdet får besøg af de helt store oprykningsfavoritter fra Stoholm. Gæsterne har allerede vist, at de ligner et hold, der styrer direkte mod Serie 3 i foråret, og der venter Sparkær en kæmpe udfordring.
Efter et par store nederlag i de første kampe – senest 0-7 mod Vinderup – er Sparkær-holdet i den situation, at de kun kan overraske. Og det er netop, hvad drengene vil jagte: at rejse sig foran hjemmepublikummet og give alt, hvad de har i sig.
Serie 4 truppen.
Kim Steen Bech Fenneberg
Victor Timmermann
Jacob Pedersen
Frederik Holm
Martin Jespersen
Jakob Kristian Jakobsen
Christian Fly
Peter Loftager
Omar Omar
Mikkel Bech Tobiassen
Rasmus Højgaard Jensen
Andreas Bakholdt
Victor Weller
Kampen fløjtes i gang søndag kl. 15:00, og vi håber på stor opbakning til begge vores hold i weekendens kampe! 🔴⚪️
–JM