Stoholm venter for serie 3.
Lørdag gælder det endnu en testkamp for Sparkærs serie 3-mandskab, når de igen gæster Stoholm på kunstgræsbanen. Det er kun en måneds tid siden, de to hold sidst stod over for hinanden samme sted, hvor Sparkær leverede en stærk indsats og vandt 1-2. Nu venter en ny duel mod Kian og hans Stoholm-mandskab, der altid er kendt for deres solide defensiv.
For Kurt og hans Sparkær-hold er det den næstsidste testkamp inden sæsonstart, og efter weekendens nederlag i Rosendal bliver det en vigtig mulighed for at få finpudset formen.

Selvom der ikke er point på spil, bliver det en kamp med masser af intensitet, hvor Sparkær skal forsøge at finde de offensive løsninger mod Stoholms stærke organisation og få lukket af da der er gået lige rigeligt mål ind de seneste kampe. Kampen fløjtes i gang lørdag, og vi håber at se godt med opbakning i Fjends’ hovedstad!
Serie 5 skal også i aktion.
Søndag kl. 14 tager Sparkærs serie 5-hold hul på årets anden træningskamp, når Borup gæster Sparkær Stadion. Det bliver samtidig første opgave med Nicolaj som træner, hvor han sammen med sin makker Karlo – frisk hjemvendt fra 14 dage i Thailand – skal stå i spidsen for holdet.
Kampen er en vigtig mulighed for at få spilminutter i benene og få testet forskellige konstellationer på holdet, inden sæsonen for alvor begynder. Med Nicolaj og Karlo ved roret bliver det spændende at se, hvordan holdet griber kampen an, og hvilke taktiske elementer de bringer i spil.
Rasmus Højgaard Jensen
Jacob bødker
Jacob Pedersen
Marcus Bank Jepsen
Jakob Kristian Jakobsen
Mikkel Bech Tobiassen
Omar Omar
Victor Weller
Michael Hansen
Christian Fly
Daniel Barrett Danielsen
Peter Loftager
Andreas Bakholdt
Frederik Holm
Vi håber at se mange tilskuere på stadion til en hyggelig søndag med masser af fodbold og god stemning!
–JM